Kurser i Greve - LOF Roskilde Greve

LOF Roskilde Greve

Viden i bevægelse

Besøg retten i Roskilde

...

Besøg i retslokalerne Roskilde

 

 

Besøg Retten i Roskilde
Den 14. maj besøger vi Retten i Roskilde. Greves Borgmester Pernille Bechmann byder velkommen og derefter vil Dommer Hans Martin Mikkelsen vise rundt i Retsbygningen.Retten i Roskilde er Danmarks 7. største byret (efter København, Glostrup, Frederiksberg, Århus, Odense og Aalborg). Ud over præsidenten og 11 andre dommere er der p.t. ansat 11 retsassessorer eller dommerfuldmægtige og ca. 55 kontorfunktionærer ved Retten i Roskilde.

Den 1. juli 2014 flyttede Retten i Roskilde fra de daværende lokaler på Helligkorsvej 3 og 7 samt Jernbanegade 3a og 21, 4000 Roskilde, til en nybygget retsbygning beliggende Ved Ringen 1, 4000 Roskilde.

Retten i Roskilde er oprettet med virkning fra 1. oktober 1919, hvor retsplejeloven af 11. april 1916 trådte i kraft. Under retskredsen hørte Roskilde Købstad og de ældre landjurisdiktioner Ramsø-Tune herreder og Lejre Herred. I retskredsen var normeret to dommere.Med virkning fra 1. januar 1926 udskiltes Ølsemagle sogn, der blev henlagt under retten i Køge. Retslokalerne fandtes i ting- og arresthuset, Jernbanegade 21, opført i 1878 ved arkitekt Vilh. Petersen. Her lå også det oprindelige dommerkontor.

 

 

Praktisk information

Vi mødes på parkeringspladsen og går herefter ind i retten, hvor Greves Borgmester Pernille Beckmann vil byde os velkommen. Sekretariatschefschef, Dommer Hans Martin Mikkelsen, er vært denne aften og vil være vor guide i Roskilde Ret. Vi bliver placeret i retslokalet hvor vi vil få indsigt i hvordan der dømmes, og arbejdes efter dansk lov. Efter dette indslag vil der være tid til at diskutere vores oplevelse, og hvis vi har spørgsmål til Dommeren, vil der være mulighed for dette. Der vil blive serveret en vand eller kaffe ved arrangementet.

  • Nummer 381512 - Besøg retten i Roskilde
  • Start 14.05.18 kl. 19:00-21:00
  • Foredragsholder Pernille Beckmann
    Hans Martin Mikkelsen
  • Adresse Retten i Roskilde, Ved Ringen 1, 4000 (kort)
    Parkeringspladsen
  • Lektioner 1,00
  • Priser
    Almen   DKK 100,00
Dato Tid Sted Foredragsholder Kort
14.05.2018 19:00-21:00 Retten i Roskilde Hans Martin Mikkelsen Kort

Foredragsholder

Pernille Beckmann

Pernille Beckmann (født 19. oktober 1973) er en dansk politiker. Hun har været borgmester i Greve Kommune for Venstre siden 2014, hvor hun afløste den konservative Hans Barlach.[1] Hun havde siddet en enkelt periode, da hun i 2013 blev borgmester.[2] Ved kommunalvalget 2017 fik hun 3.740 personlige stemmer, det klart højeste i kommunen,[3] og dermed kunne hun genindtage borgmesterposten i en konstituering med støtte fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.[4]

I sit civile liv er hun uddannet merkonom[5] og har hun været leder i kommunens ældreafdeling.[2] Hun har siden 1. april 2017 siddet i bestyrelsen for Movia.[6]

Foredragsholder

Hans Martin Mikkelsen

Dommer i Retten i Roskilde